Køb af opstrengningsmaskine

Der er mindst 4 fordele ved at opstrenge selv:

1. Du sparer penge (investeringen er relativ hurtigt tjent hjem)
2. Du har mulighed for at lave lidt ekstra indtægt ud af det
3. Du kan eksperimentere mht. valg af streng og hårdhed
4. Du er uafhængig af andre

For at købe en opstrengningsmaskine (der er mange varemærker på markedet) kan du søge på nettet for at finde en der passer til dig.

Jeg vil gerne slå fast, at der er rigtig mange forskellige typer opstrengningsmaskiner på markedet, lige fra vægtlodsmaskiner til svinghjulsmaskiner, og fra små transportable bordmodeller til denne standard svinghjulsmaskiner med fod. Og selvfølgelig vil den dyreste være den elektroniske opstrengningsmaskine.

Grundlæggende findes der 3 typer af maskiner:

1. De elektroniske maskiner, som er det mest præcise system at arbejde med.
2. Svinghjulsmaskiner, som er det hurtigste system at arbejde med.
3. Vægtlodsmaskiner, som er den mest anvendte måde at opstrenge på.

Vægtlodsmaskiner er gode til begyndere - især fordi de er de billigste maskiner. Så kan man jo uden de store omkostninger prøve om det at opstrenge ketsjere er noget for en eller ej.

Opstrengningsmaskine

Hvis man er sikker på at man gerne vil opstrenge for andre vil jeg klart anbefale de lidt dyrere svinghjulsmaskiner. Foruden at være det hurtigste system behøver man ikke at bruge så meget streng til sin opstrengning som andre typer maskiner, idet svinghjulet - hvorpå strengen fastlåses før spænding - kan trækkes tæt op til ketsjerhovedet således, at man kun behøver ca. 10 cm overskudsstreng for at kunne fastgøre strengen i gribehovedet. Specielt ved reparation af opstrengninger er dette absolut en fordel.

Nogle få maskiner leveres med løse holdetænger, og de er ikke så nøjagtige at arbejde med som maskiner med faste holdetænger.

Spiller prisen på opstrengningsmaskinen ikke den store rolle, skal man selvfølgelig overveje at købe en elektronisk maskine.

Gør din opstrengningsmaskine mobil

Har du købt en osptreningsmaskine på fod (som f.eks. ovenstående maskine), så kan du gøre den mobil ved at udskifte fødderne med nogle møbelhjul.

Møbelhjul til opstrengningsmaskine

Jeg anbefaler at du køber alle hjul med bremse, da prisforskellen er meget lille. Møbelhjulene kan købes hos f.eks. Carl Rasmussen Værktøj & Beslag A/S.

QR code

Sidst viste

Ingen varer

Menu

  • Velkommen  
    Velkommen til Pros-pro.dk

    En lille shop med de billigeste opstrengningsmaskiner.
    Vi har valgt at fjerne maskinerne fra Prospeed.dk,
    idet vi gerne vil signalere en højere kvalitet i shoppen.
    Men hvis du interesseret i en god begyndermaskiner,
    kan du stadig købe lavpris maskinerne her ;-)

    Panda theme

    Anmeldelser af Prospeed.dk på Trustpilot.dk:
    Fremragende - TrustScore 4.8/5

    Elund Christensen

    Elund Christensen - ejer af Prospeed.dk